You are here

Hvad er Fars køkkenskole?

Fars køkkenskole er Danmarks første madlavningskursus for fædre og børn.

På Fars køkkenskole lærer fædre og børn at lave lækker, sund mad sammen. Her er en uformel og afslappet stemning, og alle kan være med - uanset om man er erfaren i køkkenet eller aldrig har prøvet at lave mad. Underviserne serverer fif og fiduser, der gør det nemmere og sjovere at lave mad med børn, og de fortæller sjove historier om retterne og råvarerne.

På Fars køkkenskole er det samværet og hyggen, der er det vigtigste.

HVAD SKER DER PÅ FARS KØKKENSKOLE?

På en køkkenskole deltager 8-12 fædre og deres børn én aften om måneden i 5 måneder. I et skolekøkken bliver de undervist og guidet til at kokkerere aftenens måltid, som efterfølgende spises ved lange borde med dug på. Fars køkkenskole er kun for mænd - fædre, bonusfædre, bedstefædre og onkler - og det skaber en helt unik stemning.

Fars køkkenskole blev udviklet og afprøvet i Vallensbæk Kommune i 2012-2015 med støtte fra Nordea-fonden. Her deltog over 300 fædre og deres børn var på køkkenskole med stor interesse og gejst.

HVAD LÆRER MAN PÅ FARS KØKKENSKOLE?

Næsten alle fædre og børn, der har deltaget på Fars køkkenskole, fortæller, at de er blevet bedre til at lave mad sammen. Det sker ikke på den første aften, men køkkenskolen er bygget op sådan, at alle hver gang lærer nogle nye teknikker og fifs.

I alt lærer fædre og børn 35 fif og fiduser, der gør det nemmere for far at have børnene med i køkkenet. Derudover laver vi nemme, sunde og lækker retter, som er børnevenlige og gøre at lave derhjemme. Vi elsker grøntsager og i løbet af en køkkenskole laver vi retter med over 50 forskellige grøntsager og frugter.

HVAD KOSTER DET?  

Det koster 60 kr. pr aften, som gælder for en voksen og 1-2 børn. Det dækker råvarer, materialer og undervisning. Et køkkenskoleforløb, der varer 5 aftener, koster således i alt 300 kr.

HVORFOR FARS KØKKENSKOLE?

Husker du duften af din mors hjemmelavede nybagte boller eller yndlingsgryderetten, som bredte sig i køkkenet? Husker du glæden ved at sætte dig ved bordet og nyde måltidet sammen med din familie? De sanseoplevelser og indtryk vi får som børn, følger os hele livet. Desværre laver kun en ud af 20 familier mad sammen. Mange forældre synes, det er svært at tage børnene med i køkkenet og derfor lærer mange børn ikke at lave mad. Fars køkkenskole vil vise, at det kan være en god oplevelse og let at lave dejlig og sund mad sammen.

Kontakt

Sidst opdateret 24.09.2015