You are here

Om Fars køkkenskole

Fars køkkenskole er et tilbud til fædre og deres børn, der går i 2.-4.klasse.

Idé

Når der er noget man ikke kan, så gør man det heller ikke.

Det er lige præcis derfor, at vi har udviklet Fars køkkenskole. For at lære fædre og deres børn at lave smagfuld og farverig mad med en god tvist af sundhed.

Når far og barn/børn laver mad sammen, får de stunder, hvor de samarbejder, taler og hygger sig - uden der er nogen som blander sig. De gode timer sammen i køkkenet styrker både fædre og børns sundhed - og deres relation.

Fars Køkkenskole tager fat i, at mange mænd og børn ikke rigtig har lært at lave mad.  Det kræver faktisk noget at kunne læse en opskrift, finde de rigtige køkkenredskaber og råvarer - som til sidst ender med et flot og velsmagende måltid.

Gennem sjove udfordringer, 'køkken-pauser' og praktisk madlavning, får fædre og børn på Fars køkkenskole lysten og modet til at kaste sig over madlavning, så de også efter køkkenskolen, laver mere mad sammen derhjemme.

Kontakt

Sidst opdateret 22.08.2017